El-afgifter og moms i Danmark

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor din elregning ser ud til at være højere, end du forventede? Du er ikke alene. Mange danskere kigger på deres elregning og tænker: “Hvad er det for nogle tal?” Det er som om, der er en hel verden af skjulte gebyrer og afgifter, der lurer under overfladen. Og ved du hvad? Det er der faktisk også.

Lad os dykke ned i denne jungle af afgifter og moms, der gør din elregning til et sandt mysterium. Vi hos El udbyderne skal nok få styr på det hele, så du kan forstå, hvad det er, du betaler for.

Elafgifter – statens skjulte skatteindtægt

Lad os starte med elafgifterne. Det er basically statens måde at sige: “Hej, vi vil også have en bid af kagen.” Og tro mig, de tager en ordentlig mundfuld.

Elafgiften er en fast sats, der lægges oveni din faktiske elforbrug. I 2023 ligger den på omkring 69,7 øre per kWh. Det lyder måske ikke af meget, men lad mig fortælle dig noget: Det løber op. Hvis du bruger 4.000 kWh om året (hvilket er ret normalt for en gennemsnitlig husstand), så snakker vi om næsten 2.800 kr. bare i elafgifter. Det er mange penge!

Men vent, der er mere. Staten har besluttet, at de vil give os en lille “rabat” på elafgiften i de kolde måneder. Fra 1. oktober til 31. marts får vi en reduktion på 4 øre per kWh. Wow, sikke en gavmildhed! Det svarer til, at din rige onkel giver dig en femmer til jul og forventer, at du skal være taknemmelig.

Systemtarif – den mystiske afgift

Næste stop på vores rejse gennem elregningens labyrinth er systemtariffen. Det lyder som noget, der kunne være med i en sci-fi film, men det er desværre virkelighed.

Systemtariffen er en afgift, der opkræves af Energinet, som er den statsejede virksomhed, der står for at holde vores elsystem kørende. Den dækker omkostninger til at balancere elnettet, sikre forsyningssikkerheden og andre tekniske ting, som de fleste af os ikke forstår en skid af.

I 2023 ligger systemtariffen på omkring 5,9 øre per kWh. Det lyder måske ikke af meget, men husk på, at det kommer oveni elafgiften. Det er som at få salt i såret, efter du allerede har fået et spark i røven.

Transmissionstarif – endnu en afgift at holde styr på

Hvis du troede, vi var færdige med afgifter, så tager du grueligt fejl. Lad mig introducere dig for transmissionstariffen. Det er basically en afgift for at få strømmen transporteret fra kraftværket til dit lokale elnet.

Transmissionstariffen opkræves også af Energinet og ligger i 2023 på omkring 5,1 øre per kWh. Ja, du læste rigtigt. Endnu en afgift at lægge til bunken. Det er som om, staten har en hel menu af afgifter, de kan vælge og vrage imellem.

PSO-afgiften – den afdøde afgift

Nu tænker du måske: “Kan der virkelig være flere afgifter?” Og svaret er ja, der kan. Men her kommer en god nyhed (ja, du læste rigtigt, en god nyhed): PSO-afgiften er blevet udfaset.

PSO stod for Public Service Obligation, og det var en afgift, der blev brugt til at støtte vedvarende energi. Men i 2016 besluttede politikerne at udfase den gradvist, og fra 2022 er den helt væk. Det er lidt som at få at vide, at din irriterende nabo er flyttet. Du er glad for, at de er væk, men du kan stadig huske, hvor irriterende de var.

Moms – kronen på værket

Og så, kære venner, kommer vi til moms. Momsen er som kirsebærret på toppen af en meget dyr og ikke særlig velsmagende kage.

Momsen beregnes som 25% af den samlede pris på din elregning. Ja, du læste rigtigt. 25% oveni alt det andet. Det er som om, staten siger: “Hey, vi har allerede taget en masse penge fra dig, men vi vil lige have lidt mere.”

Lad os tage et eksempel. Hvis din elregning før moms er på 1.000 kr., så lægger momsen 250 kr. oveni. Så din endelige regning ender på 1.250 kr. Det er en fjerdedel mere, end du troede, du skulle betale. Det er som at gå ind i en butik, hvor alt koster 100 kr., men når du kommer til kassen, siger de: “Nå ja, forresten, det er 125 kr.”

Netselskabernes tariffer – den lokale twist

Som om det ikke var nok med alle de andre afgifter, så kommer vi nu til netselskabernes tariffer. Det er de afgifter, som dit lokale elnetselskab opkræver for at vedligeholde og drive det lokale elnet.

Disse tariffer kan variere afhængigt af, hvor i landet du bor. Det er lidt som at spille lotteri, bare omvendt. I stedet for at vinde penge, finder du ud af, hvor meget ekstra du skal betale, baseret på din geografiske placering.

Nettarifferne består typisk af to dele:

1. En fast abonnementsbetaling, som er et fast beløb, du betaler hver måned eller kvartal.
2. En variabel betaling, som afhænger af dit elforbrug.

Den variable del kan ligge på alt fra 10 øre til 30 øre per kWh, afhængigt af dit netselskab. Så hvis du troede, du kunne slippe for flere afgifter ved at flytte til den anden ende af landet, så tænk dig om en ekstra gang.

Beregning af din elregning – et regnestykke fra helvede

Nu hvor vi har gennemgået alle de forskellige komponenter, lad os så prøve at sætte det hele sammen. Her er et eksempel på, hvordan din elregning kunne se ud:

1. Elpris: 50 øre per kWh
2. Elafgift: 69,7 øre per kWh
3. Systemtarif: 5,9 øre per kWh
4. Transmissionstarif: 5,1 øre per kWh
5. Nettarif (antaget): 20 øre per kWh

Lægger vi det hele sammen, får vi en pris på 150,7 øre per kWh før moms. Lægger vi så 25% moms oveni, ender vi på 188,375 øre per kWh.

Så hvis du bruger 4.000 kWh om året, vil din årlige elregning se sådan ud:

4.000 kWh x 188,375 øre = 7.535 kr.

Af disse 7.535 kr. går kun 2.000 kr. til selve elprisen. Resten – altså 5.535 kr. – går til afgifter og moms. Det er mere end 73% af din regning!

Hvordan påvirker det dig?

Nu tænker du måske: “Det er mange penge!” Og ja, det er det. Men hvad betyder det egentlig for dig i det daglige?

For det første betyder det, at du har mindre kontrol over din elregning, end du måske troede. Selv hvis du er super god til at spare på strømmen, vil en stor del af din regning stadig bestå af faste afgifter.

For det andet betyder det, at når elpriserne stiger, så stiger din regning endnu mere, fordi momsen beregnes af det samlede beløb. Det er som en dobbelt mavepuster.

For det tredje betyder det, at du skal være ekstra opmærksom, når du sammenligner elpriser fra forskellige leverandører. Den rene elpris er kun en lille del af din samlede regning.

Hvad kan du gøre?

Nu sidder du måske og tænker: “Jamen, hvad skal jeg så gøre?” Her er et par ideer:

1. Bliv mere energieffektiv. Selvom afgifterne er høje, kan du stadig spare penge ved at reducere dit forbrug.
2. Overvej solceller eller andre former for egenproduktion. Jo mere el du selv producerer, jo mindre skal du købe fra nettet.
3. Hold øje med politiske beslutninger. Afgifter og tariffer kan ændre sig, så det kan betale sig at følge med i, hvad der sker på den politiske scene.
4. Sammenlign elpriser, men husk at se på det samlede billede. Et af de bedste elselskaber med en lidt højere elpris kan måske tilbyde andre fordele, der gør det det værd.
5. Overvej fleksibelt elforbrug. Nogle netselskaber tilbyder lavere tariffer, hvis du bruger strøm på tidspunkter, hvor belastningen på nettet er lav.

Afsluttende tanker

El-afgifter og moms i Danmark er en kompliceret affære. Det er som et puslespil, hvor brikkerne hele tiden ændrer form. Men nu har du i det mindste en idé om, hvad det er, du betaler for.

Husk, at selvom det kan være frustrerende at se så stor en del af din elregning gå til afgifter og moms, så er der en grund til det. Disse penge går til at vedligeholde og udvikle vores elsystem, støtte grøn omstilling og finansiere vores velfærdssamfund.

Men det betyder ikke, at du bare skal acceptere det blindt. Bliv ved med at stille spørgsmål, kræv gennemsigtighed, og gør din stemme hørt, hvis du mener, at systemet kunne være bedre.

For i sidste ende er det dig, der betaler regningen. Og det er mange penge.

Vi anbefaler at du tager et kig på vores liste over de billigste elselskaber, for at danne dig et overblik over hvor du kan få strømmen billigst.

Ofte stillede spørgsmål